Telefon 42 60 43 43
Åbningstider

Mandag-fredag 7:00 - 16:00

Bundfældningstank – RB Kloak er specialister i etablering og vedligehold

RB Kloak udfører arbejde med bundfældningstank i Nordsjælland

Autoriseret Kloakmester

✓20 års erfaring med alle kloakudfordringer

✓Autoriseret kloakmester med speciale i bundfældningstanke

✓Sikrer, at alle regler bliver overholdt

 

Har du brug for hjælp?

Vi tager ansvaret for at alle regler overholdes. Kontakt os og få et tilbud på etablering af bundfældningstank.

Ring til os: +45 42 60 43 43
E-mail: rb@rb-kloak.dk

Få et tilbud

En bundfældningstank er en optimal løsning

Når din bolig ikke har adgang til det offentlige kloaksystem. Det kan for eksempel være i landzoner og også tilfældet for nogle sommerhusområder. Det vi kalder for kloakering i det åbne land.

Der er et hav af regler, som skal overholdes. Dette for at sikre at bundfældningstanken ikke risikerer at forurene grundvandet og dermed nærliggende vandværker. Få derfor altid hjælp af en professionel kloakmester, der er specialiseret på området.

Lad os rådgive dig og finde den bedste løsning til din bolig.

Få rådgivning om bundfældningstank

De mange regler

Der er først og fremmest regler for, hvor anlægget må placeres. Dette drejer sig både om, hvor tæt bundfældningstanken må placeres på dit hus, andre bundfældningstanke og du skal også tage højde for placeringen af vandboringer i nærheden af dig.

Selve anlægget skal være dimensioneret, så det kan håndtere alt spildevandet, du producerer. Det betyder, at det både er det, der kommer fra dit bad, toilet, dit køkken og din vaskemaskine. Bundfældningstanken må dog ikke håndtere dit regnvand.

For at sikre den rigtige etablering af din bundfældningstank, er det kun autoriserede kloakmestre, der må varetage opgaven. Der skal også altid søges om tilladelse til etableringen hos din kommune.

En bundfældningstank er en af de mest almindelige metoder til at rense spildevand i det åbne land, men der findes også andre metoder. Hos RB Kloak hjælper vi med at finde den helt rigtige løsning til din bolig og tager ansvaret for at gældende lovgivning overholdes.

Hvordan fungerer en bundfældningstank?

En bundfældningstank fungerer ved at separere faste stoffer fra spildevandet. De faste stoffer bundfælder sig i tanken, deraf navnet. I toppen af tanken samler der sig samtidig det, vi kalder flydeslam. På den måde renser den underjordiske tanke alt din boligs spildevand mekanisk. Tanken er også kendt under navnet septiktank.

Det ”rene vand”, dvs. det rensede væske, føres typisk efterfølgende ud igennem et såkaldt nedsivningsanlæg bestående af drænrør. Det er typisk placeret på en mark i passende afstand til din bolig. I RB Kloak anbefaler vi pumpebrønde, som fordeler vandet jævnt i nedsivningsanlægget.

Lad os rådgive dig, så du får den rigtige løsning til rensning af dit spildevand.

Find den rette løsning til din bolig

Tjek vores positive anmeldelser på Google

Vi hjælper hver dag med det formål at løse problemer og sikrer at vores kunder er glade. Vi er derfor taknemmelige for de mange mennesker, der har anmeldt vores arbejde positivt på Google.

Din bundfældningstank skal tømmes!

Når du har fået etableret en bundfældningstank, bliver den tilmeldt en kommunal tømningsordning. Det er nødvendigt at tømme din tank en gang årligt, da der vil opsamle sig ting i tanken, den ikke selv kan nedbryde.

Der kan opstå flere problemer, hvis tømningen forsømmes:

Risiko for miljøskader og sundhedsrisici: Hvis der for eksempel kommer overløb.

At sivbrønden stopper til: Det vil sige, den der leder væsken ud på marken. Fordi der kommer slam med det ”rene vand” ud. Slammet kan også forårsage, at pumpen stopper til.
Forurening af jorden omkring tanken: Er der revner eller huller i bundfældningstanken, kan spildevand sive ud. Dette er særligt problematisk da det ofte er i et område tæt på boligen eller tæt på en vandboring.

Reduktion af tankens effektivitet: På grund af der ophober sig faste stoffer.
Tilstopning af systemet: Hvis der kommer forkerte ting i toilettet som for eksempel vådservietter eller vatpinde.

Bliver din bundfældningstank tømt som den skal og oplever du stadig problemer? Få tjekket din bundfældningstank, så du er sikker på, den er tæt og fungerer optimalt.

Pas på din bundfældningstank

Når du har en bundfældningstank til at håndtere dit spildevand, er det særligt vigtigt du tænker over, hvad du kommer i dit afløb og toilet.

Du får her tre gode råd til at vedligeholde din tank:

Råd 1

Put kun det der er meningen i dit toilet eller afløb. Skumklude, vådservietter og vatpinde skal for eksempel smides i en skraldespand. Tænk også over, hvor meget toiletpapir, du putter i. På den måde skåner du bedst din bundfældningstank.

Råd 2

Fedtet fra anden eller olie må ikke hældes i afløbet i køkkenet. Heller ikke selv om der er pres på. Det er ofte en årsag til forstoppelse i din ledning eller tank. Vi anbefaler du i stedet hælder det i en pose og smider det ud.

Råd 3 

Kemikalier er bandlyst i afløbet. De risikerer nemlig at dræbe bakterierne, der skal nedbryde affaldet i tanken. Afløbsrens er værst, men undlad også at komme andre rengøringsmidler i. Ud over at risikere at dræbe bakterierne, løber det også med det ”rene vand” ud til skade for miljøet.

Vi hjælper på baggrund af 20 års erfaring

Vi har etableret og repareret bundfældningstanke i mere end 20 år. Vi kender alt til, hvad der kan gå galt og hvilke regler, der skal overholdes. Vi kan også let hjælpe dig, med at finde den helt rigtige løsning til din bolig.

Ring og få rådgivning og et uforpligtende tilbud.

Kontakt os

FAQ

Nogle af de spørgsmål vi oftest får, har vi samlet her:

 

Er du usikker på, om din ejendom har en bundfældningstank?

Det er vigtigt at vide, om der er en septiktank på din grund, da der er behov for regelmæssig vedligeholdelse og tømning for at forhindre overløb, lugtgener og andre problemer.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ejendom har en septiktank, kan du tjekke ejendommens byggetegninger eller de registrerede ejendomsoplysninger. Du kan også kigge efter store dæksler eller kupler i haven, som kan være adgangspunkter til septiktanken.

Mit toilet er stoppet, hvad gør jeg?

Start altid med at tjekke din brønd. Her kan du løfte brønddækslet af og se, hvordan din kloak ser ud. Når du løfter brønddækslet, og indholdet ligner ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.

 

Hvorfor lugter det fra min kloak?

Hvis din kloak lugter, så kan det være et tegn på, at kloakken er stoppet, eller at vandlåsen er defekt. Det kan også være, at den er udtørret.

 

Hvordan finder jeg min brønd?

Dækslet til din brønd er placeret på din grund. Ofte ligger det foran dit hus eller ude ved vejen. Du kan også kigge efter en tegning af din grund på en af de offentlige, tilgængelige hjemmesider. Er det helt umuligt at lokalisere din brønd, kan vi komme og køre TV-inspektion fra toilettet eller gulvafløbet. På den måde kan vi lokalisere brønden med vores udstyr.

 

Hvordan ser en stoppet brønd ud?

Vi plejer at sige, at hvis det du kan se nede i din brønd, ligner en ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.

 

Hvordan håndterer I et stoppet toilet?

9 ud af 10 gange kan vi løse problemet med det samme. Det gør vi ved at spule dine kloakrør, så vi fjerner fedt og andet skidt, der har sat sig fast og blokerer. Hvis vi oplever udfordringer, når vi spuler, fx at spuleslangen møder modstand, så vil vi også foreslå en TV-inspektion. Her filmer vi indvendigt for at sikre, at der ikke er fx brud, rødder eller lign, der kan forsage rotter på din grund.

 

Hvad indebærer en kloakspuling?

Hvis din håndvask eller dit toilet er stoppet, eller bare lugter fælt, så gennemfører vi en spuling af dine rør. Vi spuler fra din køkkenvask eller fra spulebrønden foran dit hus eller ude ved vejen.

 

Jeg har set en rotte, hvad gør jeg?

Det er vigtigt, at du først og fremmest får anmeldt det til din kommune – både hvis du har set en rotte, og hvis der er tegn på, at der har været en rotte på din grund.

 

Herefter er det en god ide at forebygge, at du får rotter indenfor. Har du ikke en rottespærre, vil vi anbefale, at du får installeret det. Rotterne søger indenfor særligt i efteråret, hvor temperaturen falder.

 

Tjek på din kommunes hjemmeside, hvor du skal anmelde rotter.

Sådan hjælper vi dig døgnet rundt

Vi kender til alle de problemer, du kan opleve med din kloak. Derfor kan vi ofte allerede i telefonen vurdere, hvad vi skal gøre for at løse problemet.

For at du kan danne dig et overblik, så får du altid først et uforpligtende tilbud og en detaljeret beskrivelse af, hvordan vi vil løse opgaven for dig – uanset om det drejer sig om spuling af din kloak, tv-inspektion eller opsætning af rottespærre.

Det er vigtigt for os, at du oplever tilbuddet som gennemskueligt, og at du får svar på alle dine spørgsmål, så du ved, hvad du kan forvente.

Brug for hjælp?

Indtast din opgave herunder, så ringer vi dig op.

Profile image

Google reviews