RB Kloak er båret af dedikerede mennesker
I 2017 etablerede Ronnie Borchert RB Kloak i Lynge. Virksomheden drives i dag på baggrund af 20 års erfaring med kloakbranchen og på et fundament gennemsyret af værdier som pålidelig, høj kvalitet, punktlighed og gennemsigtighed.
Alle medarbejdere er veluddannede og tager løbende kurser både inden for produktkendskab og teknik. RB Kloak har hertil fokus på løbende at opgradere maskiner og teknik, så problemerne altid løses på den mest optimale måde til glæde for dig.
Tegn på, at en kloakspuling i Helsinge er nødvendig
- Spildevandet løber ikke ud. Når der ikke er gennemløb, bliver vandet stående i din brusekabine eller liggende i din håndvask. Det kan også være, det siver blot langsomt ud. Dette er et tegn på, at din kloak er ved at stoppe til.
- En fæl lugt. Kommer der en grim lugt op af dit afløb, for eksempel lugten af svovl eller måske metangasser, er det også et tegn på, at der har ophobet sig skidt og snavs i din kloakledning.
- Mærkelige lyde: Måske er det boblende lyde, måske lyder det anderledes. Det er et af de tegn, der ofte viser, at dit afløb er ved at stoppe til. Kommer lydene fra dit toilet, skal du handle hurtigt, særligt hvis det er en boblende lyd. Det kan nemlig skyldes et mere alvorligt problem, at din ledning er beskadiget af rodnet i din have.
- Vand op af kloakken: Kommer der pludselig vand op af din kloak, og kommer vandet fra et andet afløb, kan det også være tegn på et større problem, du straks skal have undersøgt.
Vi kommer til dig og vurderer, om der er brug for en kloakspuling i Helsinge. Kontakt os på telf. 42 60 43 43 eller skriv til os på mail: rb@rb-kloak.dk
Sådan passer du på din kloak
Vi kommer gerne og afhjælper en stoppet kloak med kloakspuling i Helsinge, men du kan med fordel passe på din kloak, så du undgår det sker igen. Du får her tre gode råd:
- Ved du, hvor kloakledningen løber på din grund? Det kan være en god idé at undersøge det. Når du ved, hvor ledningen er, så kan du nemlig vurdere, om der står store træer eller buske lige oven på, hvis rødder kan risikere at skade ledningen. Du kan også plante nye træer og buske med omtanke.
- Bruger du dit toilet som skraldespand? Det kan være fristende, for så er affaldet væk, men du skal være opmærksom på, at det kan få store konsekvenser. Dit toilet er nemlig ikke lavet til at kunne håndtere for eksempel vatpinde og vådservietter. Du risikerer derfor at du stopper dit afløb til.
- Hælder du alt flydende i din køkkenvask? Selv om det er flydende, er det ikke nødvendigvis uskadeligt for dit afløb. Hælder du madolie og andefedt i, er det for eksempel nogle af de største syndere, når det kommer til at stoppet dit afløb. Hæld det i stedet i en pose og smid det i din affaldsbeholder.
RB Kloak yder 360 graders hjælp
Uanset hvad du oplever af udfordringer med din kloak, kan vi hjælpe dig. Ud over kloakspuling i Helsinge, så forebygger vi også vand i din kælder, sikrer bedre indeklima i din kælder via dræn og forhindrer rotter i at komme ind i din bolig ved hjælp af godkendt rottespærre. Har din bolig ikke adgang til det offentlige kloaknet, kan vi også finde den bedste løsning til rensning af dit spildevand, det vil sige kloakering i det åbne land.
Få hurtig hjælp – Kontakt os i dag.
FAQ
Nogle af de spørgsmål vi oftest får, har vi samlet her:
Mit toilet er stoppet, hvad gør jeg?
Start altid med at tjekke din brønd. Her kan du løfte brønddækslet af og se, hvordan din kloak ser ud. Når du løfter brønddækslet, og indholdet ligner ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.
Hvorfor lugter det fra min kloak?
Hvis din kloak lugter, så kan det være et tegn på, at kloakken er stoppet, eller at vandlåsen er defekt. Det kan også være, at den er udtørret.
Hvordan finder jeg min brønd?
Dækslet til din brønd er placeret på din grund. Ofte ligger det foran dit hus eller ude ved vejen. Du kan også kigge efter en tegning af din grund på en af de offentlige, tilgængelige hjemmesider. Er det helt umuligt at lokalisere din brønd, kan vi komme og køre TV-inspektion fra toilettet eller gulvafløbet. På den måde kan vi lokalisere brønden med vores udstyr.
Hvordan ser en stoppet brønd ud?
Vi plejer at sige, at hvis det du kan se nede i din brønd, ligner en ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.
Hvordan håndterer I et stoppet toilet?
9 ud af 10 gange kan vi løse problemet med det samme. Det gør vi ved at spule dine kloakrør, så vi fjerner fedt og andet skidt, der har sat sig fast og blokerer. Hvis vi oplever udfordringer, når vi spuler, fx at spuleslangen møder modstand, så vil vi også foreslå en TV-inspektion. Her filmer vi indvendigt for at sikre, at der ikke er fx brud, rødder eller lign, der kan forsage rotter på din grund.
Hvad indebærer en kloakspuling?
Hvis din håndvask eller dit toilet er stoppet, eller bare lugter fælt, så gennemfører vi en spuling af dine rør. Vi spuler fra din køkkenvask eller fra spulebrønden foran dit hus eller ude ved vejen.
Jeg har set en rotte, hvad gør jeg?
Det er vigtigt, at du først og fremmest får anmeldt det til din kommune – både hvis du har set en rotte, og hvis der er tegn på, at der har været en rotte på din grund.
Herefter er det en god ide at forebygge, at du får rotter indenfor. Har du ikke en rottespærre, vil vi anbefale, at du får installeret det. Rotterne søger indenfor særligt i efteråret, hvor temperaturen falder.
Tjek på din kommunes hjemmeside, hvor du skal anmelde rotter.