RB Kloak er båret af dedikerede mennesker
I 2017 etablerede Ronnie Borchert RB Kloak i Lynge. Virksomheden drives i dag på baggrund af 20 års erfaring med kloakbranchen og på et fundament gennemsyret af værdier som pålidelig, høj kvalitet, punktlighed og gennemsigtighed. Læs mere.
Alle medarbejdere er veluddannede og tager løbende kurser både inden for produktkendskab og teknik. RB Kloak har hertil fokus på løbende at opgradere maskiner og teknik, så problemerne altid løses på den mest optimale måde til glæde for dig.
Foregrib problemer og undgå bøvl
Vi rykker dagligt ud til kloakspuling i Hillerød og mange andre steder på Sjælland, men der er meget, du kan gøre for at undgå, at det bliver nødvendigt. Du får her vores tre bedste råd til, hvordan du passer på din kloak:
- Toilettet er kun til tre ting: Det betyder, at skumklude, vatpinde og vådservietter skal smides i affaldsspanden. Du skal også passe på med store mængder af toiletpapir på en gang.
- Din håndvask i køkkenet skal ikke ”smøres”: Madolie og fedt fra anden er nogle af de store syndere, når det kommer til at stoppe dit afløb. I stedet for at hælde det i afløbet, så kom det i en tom mælkekarton og smid den i din affaldsbeholder.
- Pas på rødder i haven: Du har nok ikke tænkt over det, men rødderne fra store træer eller buske kan risikere at vokse ned og gøre skade på din kloakledning. Vær derfor opmærksom på hvor dine rør er, og plant nye træer og buske med omtanke.
Spar penge med et sundhedstjek
Din kloak skal bare virke. Du tænker typisk slet ikke på den, før der er noget galt – og problemer med kloakken kommer typisk, når du har mindst tid til at tage dig af dem. Derfor anbefaler vi, at du er på forkant og får gennemført et sundhedstjek af din kloak. Herefter ved du præcist, hvilken stand din kloakledning er i, og hvad du kan forvente af udgifter. Udbedringen kan planlægges, og problemerne kan håndteres, imens de stadig er overkommelige, fordi vi opdager dem tidligt.
Kloakspuling i Hillerød 24-7 RB
Vi står klar til at hjælpe dig, uanset hvornår du får brug for os, og uanset hvilken udfordring du oplever med din kloak. Vi hjælper dig også med at forebygge rotter og skabe bedre indeklima igennem dræn af din kælder. Bor du i åbent land, det vil sige uden adgang til den offentlige kloak, så finder vi den bedste løsning til rensning af dit spildevand. Læs om rottesikring.
Skriv, så hjælper vi dig: rb@rb-kloak.dk
FAQ
Nogle af de spørgsmål vi oftest får, har vi samlet her:
Mit toilet er stoppet, hvad gør jeg?
Start altid med at tjekke din brønd. Her kan du løfte brønddækslet af og se, hvordan din kloak ser ud. Når du løfter brønddækslet, og indholdet ligner ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.
Hvorfor lugter det fra min kloak?
Hvis din kloak lugter, så kan det være et tegn på, at kloakken er stoppet, eller at vandlåsen er defekt. Det kan også være, at den er udtørret.
Hvordan finder jeg min brønd?
Dækslet til din brønd er placeret på din grund. Ofte ligger det foran dit hus eller ude ved vejen. Du kan også kigge efter en tegning af din grund på en af de offentlige, tilgængelige hjemmesider. Er det helt umuligt at lokalisere din brønd, kan vi komme og køre TV-inspektion fra toilettet eller gulvafløbet. På den måde kan vi lokalisere brønden med vores udstyr.
Hvordan ser en stoppet brønd ud?
Vi plejer at sige, at hvis det du kan se nede i din brønd, ligner en ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.
Hvordan håndterer I et stoppet toilet?
9 ud af 10 gange kan vi løse problemet med det samme. Det gør vi ved at spule dine kloakrør, så vi fjerner fedt og andet skidt, der har sat sig fast og blokerer. Hvis vi oplever udfordringer, når vi spuler, fx at spuleslangen møder modstand, så vil vi også foreslå en TV-inspektion. Her filmer vi indvendigt for at sikre, at der ikke er fx brud, rødder eller lign, der kan forsage rotter på din grund.
Hvad indebærer en kloakspuling?
Hvis din håndvask eller dit toilet er stoppet, eller bare lugter fælt, så gennemfører vi en spuling af dine rør. Vi spuler fra din køkkenvask eller fra spulebrønden foran dit hus eller ude ved vejen.
Jeg har set en rotte, hvad gør jeg?
Det er vigtigt, at du først og fremmest får anmeldt det til din kommune – både hvis du har set en rotte, og hvis der er tegn på, at der har været en rotte på din grund.
Herefter er det en god ide at forebygge, at du får rotter indenfor. Har du ikke en rottespærre, vil vi anbefale, at du får installeret det. Rotterne søger indenfor særligt i efteråret, hvor temperaturen falder.
Tjek på din kommunes hjemmeside, hvor du skal anmelde rotter.