RB Kloak er båret af dedikerede mennesker
I 2017 etablerede Ronnie Borchert RB Kloak i Lynge. Virksomheden drives i dag på baggrund af 20 års erfaring med kloakbranchen og på et fundament gennemsyret af værdier som pålidelig, høj kvalitet, punktlighed og gennemsigtighed.
Alle medarbejdere er veluddannede og tager løbende kurser både inden for produktkendskab og teknik. RB Kloak har hertil fokus på løbende at opgradere maskiner og teknik, så problemerne altid løses på den mest optimale måde til glæde for dig.
Hvad kan være tegn på, at din kloak skal spules?
- Der er ikke gennemløb. Vandet bliver i for eksempel vasken eller brusekabinen, eller det løber kun langsomt ud.
- Det lugter fra dit afløb. Det kan for eksempel være lugten af svovl eller måske metangasser.
- Der kommer boblende lyde fra dit afløb. Det kan være et tegn på, at dit afløb er ved at stoppe til og kan både komme fra dit toilet og din håndvask. Hvis det er fra dit toilet, er det mere alvorligt, da det kan være fordi, at rødder fra større træer i din have har beskadiget din kloakledning.
- Der kommer vand op af din kloak. Hvis vandet kommer fra et andet afløb, tyder det på, at der er et større og mere alvorligt problem.
Lad os vurdere, om der er brug for en kloakspuling.
Gode råd til vedligeholdelse af din kloak
Hvis din kloak er stoppet, rykker vi ud og gennemfører en kloakspuling i Lynge. Det kan dog betale sig at tænke over, hvordan du kan undgå, at der sker igen. Her er vores tre bedste råd:
- Put kun det rigtige i dit afløb. Det betyder for eksempel, at vatpinde og vådservietter aldrig må komme i kloakken.
- Undgå madolie og andefedt. Det er nogle af de største syndere, når det kommer til at stoppe dit afløb. Hæld det i stedet i en pose, eller i en tom mælkekarton, og smid det derefter i din affaldsbeholder.
- Vær opmærksom på store træer eller buske i din have. Er de placeret over din kloakledning på din grund, kan rødderne nemlig forårsage stor skade på din ledning. Vær også opmærksom på, hvor du placerer nye træer og buske.
Din kloak er i gode hænder hos RB Kloak
Med 20 års erfaring i branchen, kan du trygt stole på, at vi løser dine kloakproblemer. Uanset om du har brug for kloakspuling i Lynge eller noget helt andet.
Skriv til os, så hjælper vi dig.
360 graders hjælp
Vi hjælper dig med en lang række problemer. Ud over kloakspuling i Lynge, så forhindrer vi rotter i at komme ind i din bolig via godkendt rottespærre, afhjælper fugt i din kælder via dræn og finder den bedste løsning til kloakering af din bolig, hvis den ikke har adgang til det offentlige kloaknet, dvs. kloakering i det åbne land.
FAQ
Nogle af de spørgsmål vi oftest får, har vi samlet her:
Mit toilet er stoppet, hvad gør jeg?
Start altid med at tjekke din brønd. Her kan du løfte brønddækslet af og se, hvordan din kloak ser ud. Når du løfter brønddækslet, og indholdet ligner ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.
Hvorfor lugter det fra min kloak?
Hvis din kloak lugter, så kan det være et tegn på, at kloakken er stoppet, eller at vandlåsen er defekt. Det kan også være, at den er udtørret.
Hvordan finder jeg min brønd?
Dækslet til din brønd er placeret på din grund. Ofte ligger det foran dit hus eller ude ved vejen. Du kan også kigge efter en tegning af din grund på en af de offentlige, tilgængelige hjemmesider. Er det helt umuligt at lokalisere din brønd, kan vi komme og køre TV-inspektion fra toilettet eller gulvafløbet. På den måde kan vi lokalisere brønden med vores udstyr.
Hvordan ser en stoppet brønd ud?
Vi plejer at sige, at hvis det du kan se nede i din brønd, ligner en ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir.
Hvordan håndterer I et stoppet toilet?
9 ud af 10 gange kan vi løse problemet med det samme. Det gør vi ved at spule dine kloakrør, så vi fjerner fedt og andet skidt, der har sat sig fast og blokerer. Hvis vi oplever udfordringer, når vi spuler, fx at spuleslangen møder modstand, så vil vi også foreslå en TV-inspektion. Her filmer vi indvendigt for at sikre, at der ikke er fx brud, rødder eller lign, der kan forsage rotter på din grund.
Hvad indebærer en kloakspuling?
Hvis din håndvask eller dit toilet er stoppet, eller bare lugter fælt, så gennemfører vi en spuling af dine rør. Vi spuler fra din køkkenvask eller fra spulebrønden foran dit hus eller ude ved vejen.
Jeg har set en rotte, hvad gør jeg?
Det er vigtigt, at du først og fremmest får anmeldt det til din kommune – både hvis du har set en rotte, og hvis der er tegn på, at der har været en rotte på din grund.
Herefter er det en god ide at forebygge, at du får rotter indenfor. Har du ikke en rottespærre, vil vi anbefale, at du får installeret det. Rotterne søger indenfor særligt i efteråret, hvor temperaturen falder.
Tjek på din kommunes hjemmeside, hvor du skal anmelde rotter.