Telefon 42 60 43 43
Åbningstider

Mandag-fredag 7:00 - 16:00

Spuling af afløb – vi løser problemet med stoppet kloak

Opfører din kloak sig ikke som den plejer, og har du brug for hjælp? I RB Kloak foretager vi spuling af afløb og løser dit problem. 

 

Kontakt os og lad os hjælpe dig

 

Effektiv spuling af afløb 

Med den nyeste viden og teknologi 

Med 20 års erfaring 

Med fokus på kvalitet 

 

Spuling af afløb afhjælper blokeringer 

Når dit spildevand kun langsomt løber ud af håndvasken eller bruseren, eller når det lugter fælt fra dit afløb, så er en spuling af afløb ofte en god ide. En kloakspuling afhjælper effektivt ophobet snavs, der skaber blokeringer i dit afløb og kan resultere i lugtgener. For eksempel lugten af svovl eller måske metangasser, som kan brede sig i hele din bolig. 

 

Når vi spuler dit afløb, og dermed din kloak, forebygger vi også effektivt oversvømmelser i din bolig, samtidig med at vi forlænger din lednings levetid. Herved forebygger du større reparationer og dermed også irriterende, unødvendige udgifter. 

 

Spuling af afløb – hvordan gør vi? 

Vores spuling af afløb kan inddeles i tre trin: 

 

Vurdering af afløb

Hvad er problemet, og er en spuling af afløb nødvendig? Er vi i tvivl, kan vi gennemføre en TV-inspektion, hvor vi indfører et lille kamera i ledningen og besigtiger problemet indefra. Herefter kender du også den almene tilstand af dine rør og dermed kommende udgifter. 

 

Spuling af afløb

Vurderer vi, at en spuling af afløb er nødvendig, har vi altid udstyret med, så vi kan foretage den med det samme. Dette gøres ved at indføre et højt vandtryk, som sendes igennem ledningen, og som effektivt fjerner det, der eventuelt resulterer i blokering og andre gener. 

 

Tjek af afløb 

Efter spuling af afløb er det vigtigt at teste, så vi sikrer, at problemet er løst, før vi kører. Alt snavs og skidt skal være fjernet, så vandet igen løber frit, og afløbet er uden dårlig lugt eller boblende mislyde. 

Lad os vurdere dit problem og gennemføre spuling af afløb. Kontakt os på telefon +45 42 60 43 43 eller skriv til os på: rb@rb-kloak.dk


Har du brug for hjælp?

Ring og lad os hjælpe dig, så du undgår unødvendigt bøvl og bekymring. 

Læs positive anmeldelser på Google 

I RB Kloak lever vi af glade kunder, der anbefaler os videre til andre. Vi er derfor glade for de mange, der har taget sig tiden til at anmelde vores arbejde positivt på Google. Anmeldelserne kommer hele vejen rundt om de forskellige opgaver, vi dagligt løser for vores kunder i hele Nordsjælland. 

Andreas Jessen
Andreas Jessen
2023-02-06
God service, og overholdt alle aftaler.
Claus Pedersen
Claus Pedersen
2022-10-07
Ronnie og hele hans team har fuldstændigt styr på både rådgivning, kvalitet af materialer og udførsel af arbejdet. - De overholder tidsplan, og er altid til at få fat på. - Stærkt arbejde, og en kæmpe stor anbefaling herfra.
Kim Madsen
Kim Madsen
2022-04-25
Jeg har bedt om et tilbud fra Ronnie. Jeg må sige, at han er super professionel. Noget af det man kan savne nu om dage. Han er virkelig stolt af sit arbejde, og er 100% dedikeret. Varm anbefaling.
Amalie Hempel Sparsø
Amalie Hempel Sparsø
2022-04-06
Ronnie (RB kloak) har arbejdet hos os et godt stykke tid, med omfangsdræn, dræn under huset, kloak mm. Arbejdet er flot udført, Ronnie er altid til at få fat i og top tjekket. Kæmpe anbefaling herfra.
Mads Houe
Mads Houe
2022-03-17
Varme anbefalinger herfra. Holder aftaler, højt fagligt niveau, fixer det aftalte, hurtig udrykning, gode folk. Tommel op!
Peter U Borchert Hansen
Peter U Borchert Hansen
2021-12-26
Super godt udført arbejdet stoppet køkkenvask d 24/12-2021 Kom hurtigt efter vi har ringet . Kan stærkt anbefalede dette firma
Kasper Christensen
Kasper Christensen
2021-05-22
Tak for det fine stykke arbejde, og at i kom så hurtigt. Vi kan varmt anbefale RB Kloak!
Jesper Linders
Jesper Linders
2021-04-09
Jeg har sideløbende med mit eget arbejde som elektriker arbejdet sammen med RB klaok op til flere gange. Jeg har til dato ikke oplevet et firma der går så meget op i faglig stolt og punktlighed.
Steven B. O.
Steven B. O.
2020-11-23
Hurtig og god service. Fjernede en tilstoppet kloak og sikrede at de andre kloakrør på huset blev renset igennem nu hvor han var her.

RB Kloak er båret af dedikerede mennesker

I 2017 etablerede Ronnie Borchert RB Kloak i Lynge. Virksomheden drives i dag på baggrund af 20 års erfaring med kloakbranchen og på et fundament gennemsyret af værdier som pålidelig, høj kvalitet, punktlighed og gennemsigtighed. 

Alle medarbejdere er veluddannede og tager løbende kurser både inden for produktkendskab og teknik. RB Kloak har hertil fokus på løbende at opgradere maskiner og teknik, så problemerne altid løses på den mest optimale måde til glæde for dig. 

Tegn på, at en spuling af afløb er oplagt: 

 

Underlige lyde fra dit afløb. Nogle gange er det en boblende lyd, du kan høre, når vandet løber ud af din håndvask. Hvis den boblende lyd kommer fra dit toilet, er det vigtigt, du får det undersøgt hurtigt. Her kan det nemlig være tegn på skader på din ledning forårsaget af rødder i din have. 

 

Vandet løber ikke ud. Det bliver stående i din brusekabine eller trækker kun langsomt ud. Dette tegn er et af de tydeligste, du skal reagere på. 

 

Ubehagelig lugt. Det kan også være, at det lugter af svovl eller metangasser op af dit afløb. Dette kan være meget generende i din bolig. 

 

Vandet kommer op af afløb. Dette er ofte et tegn på et større problem, særligt hvis vandet tydeligt kommer fra et andet afløb i din bolig. 

 

Lokalt eller større problem, der kræver spuling af afløb? Lad os vurdere og løse det.

Pas godt på din kloak og undgå bøvl! 

Der er meget, du kan gøre for at undgå blokeringer og dermed behov for spuling af afløb. Er skaden sket, skal det selvfølgelig udbedres, men så kan du undgå det fremad. 

Vi giver ofte disse tre råd til vores kunder: 

  • Pas på med olie og fedt. Hælder du det i afløbet i køkkenvasken, skal du vide, at det er noget af det, der hyppigst forårsager forstoppelser. Når fedtet eksempelvis størkner, sætter det sig som blokering i ledningen. Derfor er det langt bedre at hælde det i en pose og smide det i en affaldsbeholder. 
  • Bind, skumklude, vatpinde og andet affald, skal heller ikke i toilettet. Toilettet er lidt firkantet sagt kun beregnet til tre ting, og alt andet ødelægger det. Derfor skal du smide affald i en affaldsspand og herved skåne dit toilet. 
  • Vær opmærksom på, hvor din ledning går på din grund. Ligger den under store træer eller buske, kan du risikere, at deres rødder vokser sig store og ned til ledningen, hvor de kan forårsage skader. Når du planter nye træer, er det ligeledes en god ide at være opmærksom på, hvor den løber. 

365 graders hjælp til din kloak 

Vi er specialiserede i at fjerne blokeringer ved hjælp af spuling af afløb, men vi hjælper dig også med alle de andre problemer, du kan opleve med din kloak. Vi forebygger besøg af rotter, særligt om efteråret, hvor temperaturen falder. Vi sikrer et bedre indeklima i din kælder via dræn, og vi er også specialiserede i kloakering i åbent land. Det vil sige finde den bedste løsning til rensning af dit spildevand, hvis din bolig ikke kan tilkobles det offentlige kloaknet. 

Skriv til os på rb@rb-kloak.dk, og lad os hjælpe dig, uanset hvilket problem du har.

FAQ

Hvor løber kloakledningen på min grund? 

Du skal kontakte din kommune for at få en plan over, hvor kloakledningen løber på din grund. 

Nogle af de spørgsmål vi oftest får, har vi samlet her: Herfra ens. 

Mit toilet er stoppet, hvad gør jeg? 

Start altid med at tjekke din brønd. Her kan du løfte brønddækslet af og se, hvordan din kloak ser ud. Når du løfter brønddækslet, og indholdet ligner ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir. 

Hvorfor lugter det fra min kloak? 

Hvis din kloak lugter, så kan det være et tegn på, at kloakken er stoppet, eller at vandlåsen er defekt. Det kan også være, at den er udtørret. 

Hvordan finder jeg min brønd? 

Dækslet til din brønd er placeret på din grund. Ofte ligger det foran dit hus eller ude ved vejen. Du kan også kigge efter en tegning af din grund på en af de offentlige, tilgængelige hjemmesider. Er det helt umuligt at lokalisere din brønd, kan vi komme og køre TV-inspektion fra toilettet eller gulvafløbet. På den måde kan vi lokalisere brønden med vores udstyr. 

Hvordan ser en stoppet brønd ud? 

Vi plejer at sige, at hvis det du kan se nede i din brønd, ligner en ”karamel-suppe”, så kan du være ret sikker på, at din brønd er stoppet. ”Suppen” består hovedsageligt af en masse sammenpresset toiletpapir. 

Hvordan håndterer I et stoppet toilet? 

9 ud af 10 gange kan vi løse problemet med det samme. Det gør vi ved at spule dine kloakrør, så vi fjerner fedt og andet skidt, der har sat sig fast og blokerer. Hvis vi oplever udfordringer, når vi spuler, fx at spuleslangen møder modstand, så vil vi også foreslå en TV-inspektion. Her filmer vi indvendigt for at sikre, at der ikke er fx brud, rødder eller lign, der kan forsage rotter på din grund.

Hvad indebærer en kloakspuling? 

Hvis din håndvask eller dit toilet er stoppet, eller bare lugter fælt, så gennemfører vi en spuling af dine rør. Vi spuler fra din køkkenvask eller fra spulebrønden foran dit hus eller ude ved vejen.

Jeg har set en rotte, hvad gør jeg? 

Det er vigtigt, at du først og fremmest får anmeldt det til din kommune – både hvis du har set en rotte, og hvis der er tegn på, at der har været en rotte på din grund. 

Herefter er det en god ide at forebygge, at du får rotter indenfor. Har du ikke en rottespærre, vil vi anbefale, at du får installeret det. Rotterne søger indenfor særligt i efteråret, hvor temperaturen falder. 

 

Du kan anmelde rotter her https://alleroed.dk/borger/vand-kloak-natur-og-miljoe/skadedyr

Sådan hjælper vi dig døgnet rundt

Vi kender til alle de problemer, du kan opleve med din kloak. Derfor kan vi ofte allerede i telefonen vurdere, hvad vi skal gøre for at løse problemet.

For at du kan danne dig et overblik, så får du altid først et uforpligtende tilbud og en detaljeret beskrivelse af, hvordan vi vil løse opgaven for dig – uanset om det drejer sig om spuling af din kloak, tv-inspektion eller opsætning af rottespærre.

Det er vigtigt for os, at du oplever tilbuddet som gennemskueligt, og at du får svar på alle dine spørgsmål, så du ved, hvad du kan forvente.

Bliv kontaktet hurtigst muligt

Kontakt
Navn
Navn
Fornavn
Efternavn