Løber vandet langsomt ud, eller står det helt stille? Lugter det også fælt, måske af svovl? Så tyder det på, at du har en stoppet vask. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at afhjælpe dit problem.
Ring og få gode råd til, hvad du selv kan gøre. Hjælper det ikke, står vi klar. +45 42 60 43 43.
Skal du også have and juleaften?
Dit afløb siger nej tak!
Hvordan ved du, at din vask er stoppet?
Det er faktisk ret simpelt. Der er flere tegn, du kan være opmærksom på. Det mest tydelige er, hvis vandet ganske enkelt ikke løber ud af din vask, eller kun siver ganske langsomt ud. Et andet forholdsvis sikkert tegn er, hvis der kommer mærkelige lyde fra dit afløb. Det kan for eksempel være boblende lyde, når du lukker vandet ud af vasken. Og endelig kan der være lugtgener. Det kan eksempelvis være, at afløbet i din vask lugter af svovl eller metangasser.
Er det toilettet, der kommer mærkelige lyde fra, er det vigtigt at du hurtigst muligt får tjekket det. Det kan nemlig skyldes skader på ledningen fra trærødder i din have. Ligeledes er et mere alvorligt problem til stede, hvis vandet fra et afløb kommer op af et andet. Her er vores anbefaling, at du får en professionel til hurtigst muligt at undersøge, hvad det er galt.
Stoppet vask – her er hvad du selv kan gøre
Du kan ofte selv håndtere en stoppet vask. Vi har samlet vores bedste råd, der kan hjælpe dig, her:
1. Hvor er problemet?
Det handler som det første om at finde ud af, hvor og hvad problemet er. Er det for eksempel kun ét afløb, eller er det flere, der giver problemer? Er udfordring lokalt i eksempelvis en vask, er det ofte hurtigt løst.
2. Start med kogende vand
Er der stadig lidt gennemløb eksempelvis i afløbet i køkkenvasken, kan det være nok at hælde kogende vand i det. Du kan evt. tilsætte lidt opvaskemiddel, og lade det stå natten over. Er du heldig, vil det varme vand opløse den prop af fedtstof, der er årsagen til, at du har en stoppet vask. Undlad at hælde afløbsrens i, eller for den sagsskyld andre kemikalier, da det forurener unødvendigt.
3. Prøv med en svupper
Det kan være et forsøg værd at anvende en svupper. Den kan være med til at genskabe passagen i vasken. Du skal bruge en stor rund svupper, som ofte er orange. Er det derimod toilettet, der driller, skal du bruge en mindre, som går under navnet ”kamelkysset”. Placer svupperen på afløbet i vasken og skub så op og ned gentagende gange. Herved skaber du vakuumeffekt, som kan løsne proppen i din vask.
4. Tjek dine udendørs arealer
Hvis problemet ikke kun er ved ét afløb, men gennemgående i hele boligen, kan det være en gode idé at tjekke dit kloaksystem udenfor huset. Start med at undersøge dine brønde og vurder, om der er tegn på for eksempel oversvømmelser ved dækslerne eller blokeringer. Det er ikke tegn på et problem, at der er vand i din sandfangsbrønd, der opfanger regnvandet fra din tagrende. Det er meningen.
5. Søg hjælp i hverdagene
Hvis de ovenstående råd ikke hjælper, så er det en god ide at søge professionel hjælp. Undlad at vente til weekenden, hvor der ofte er weekendtillæg. Det er også dumt at skyde afklaringen til helligdage, hvor du risikerer at stå med stoppet vask juleaften med hele familien på besøg til middag.
Kan du ikke selv afhjælpe dine problemer med stoppet vask, så kigger vi gerne på din kloak og finder årsagen. Vi kan foretage en TV-inspektion og se ikke synlige udfordringer, og vi kan også gennemføre en spuling, der fjerner blokeringer.
Skriv en mail og hør, hvad vi kan gøre for dig. rb@rb-kloak.dk